Den skjulte smerte i bindevævet En nænsom behandling, med lette tryk, der går i dybden hvorved spændinger i muskler, bindevæv og nervesystem kan frigøres
Bindevævet findes i hele kroppen, under huden, i og omkring musklerne, knoglerne og alle organerne. Ved spændinger i bindevævet, vil der være nedsat bevægelighed, som kan give smerter. Bindevævsmassage behandler nervesystemet, muskler og bindevævet. Metoden er god til at afspænde og løsne op for spændinger i kroppen. Når der arbejdes med bindevævsmassage løsnes hele bindevævssystemet, såsom muskelhinder, underhud, sener, ledbånd og knoglehinder. Det autonome nervesystem aktiveres, hvorved kroppen slipper stress og spændinger.
Spændte områder i bindevævet er der, hvor kroppen oplagrer minder fra fysiske og følelsesmæssige traumer. Ved at løsne bindevævssystemet for spændinger, bliver det lettere at slippe de psykiske problemer der er relateret til fysisk spænding. Det giver større fysisk og psykisk velvære. Når man arbejder på bindevævet, arbejder man således både på muskulaturen men også med nervesystemet og kan medvirke til en bedre kropsholdning, øget fleksibilitet, forbedret vejrtrækning og øget velvære både fysisk og psykisk.
Næste gang du får ondt i ryggen/nakken skal årsagen måske findes et helt andet sted, end du troede. Forskere har for nyligt fundet ud af, at det bindevæv, som forbinder muskler og knogler med hinanden, hænger sammen i nogle lange baner, der kaldes bindevævslinjer. De gør, at problemer et sted i kroppen kan give problemer et helt andet sted i kroppen. Årsagen til, at vi får smerter i fx. ryggen, skal findes i bindevævet snarere end i muskulaturen. Hvis du f.eks. har siddet for meget ved din computer, giver det en spændt muskulatur i ryggen. Det påvirker det bindevæv, der ligger rundt om musklen til at blive stift og spændt.
Mange kropslige gener stammer fra bindevævet - Den tilstand viser sig som en træt, tung og stiv krop, som smerter i ryggen, knæene, hofterne og skuldrene, som en følelse af, at der ikke er flow i kroppen
Bindevævet strækker sig fra toppen af dit hoved til dine fødder og du mærker det først, når der er noget galt. Måske er det den nøgle du har ledt efter, når det gælder din sundhed og smerter? Forklaringen på dine smerter sidder måske slet ikke i dine muskler og led, men netop i dit bindevæv, som også kaldes kroppens muskler. Bindevæv er store hinder, der under huden dækker hele kroppen og mindre hinder rundt om muskler, sener og indre organer. Bindevævet er fuld af nerveender og har dermed en god funktion som budbringer og er det største sanseorgan der sender information til hjernen flere gange hurtigere end nervesystemet, der findes 6-10 gange flere nerveender i bindevæv end i muskulaturen.
Bindevævet er det væv, der forbinder alting inden i os og får det hele til at glide. Bindevævet er bedst kendt for de transparente hinder der smyger sig under huden som på en svinemørbrad. Bindevævet sidder bl.a. uden på musklerne og har en glat overflade, så muskler, sener, knogler og indre organer kan bevæge sig frit uden af klistre.
Når bindevævet har det dårligt, har du det dårligt. Du er måske træt, øm og stiv. Bindevævet sørger for at der er flow i kroppen. Det forbinder kroppen indvendigt fra top til tå i et elastisk netværk ligesom en våddragt. Når du hiver i den ene ende, trækker det i den anden. Ligesom en våddragt føles det rart at have den på, når den er våd, varm og eftergivelig, men den er håbløs at bevæge sig i, når den er tør og stram. På samme måde er det med dit bindevæv og en masse smerter og uforklarligt ubehag kan stamme derfra.
Det oversete væv, kan være årsag til kroniske smerter
Fordi der er ekstra mange celler i bindevævet af den særlige type, der registrerer smerter og sender besked til hjernen om, at av-det-gør-ondt. De såkaldte smertereceptorer. Indtil nu har ingen anet, at der sad så mange af dem i bindevævet og derfor er det, det oversete væv. I anatomi bøger kan man slet ikke se bindevævet. Det er "fjernet" så man kan se knogler og muskler. Ved det nye fokus på bindevævet, har forskere fundet ud af, at det IKKE er som man før troede, et kedeligt dødt væv. Det er spillevende væv og fuld af nerveender. Af den grund kan bindevævet være årsag til rigtig mange af de smerter som folk render rundt med, så næste gang du har ondt i kroppen, ryggen, knæ, skulder og andet, så kan det være, at du skal tænke på at få en bindevævsmassage på hele kroppen.
Bindevævsmassage er en meget blid og behagelig behandling, hvor bl.a. spændinger i bindevævet løsnes, afklemning af nerver samt skævheder i kroppen genoprettes. Under en behandling mærker mange mennesker en følelse af at det prikker, kilder eller stikker et andet sted end der hvor behandlerens hænder er. Dette er fordi hele bindevævsbanerne bliver berørt, når vi rører et andet sted på kroppen.
Hvad kan behandles med bindevævsmassage?
- Muskelspændinger, smerter, ledsmerter og stivhed
- Piskesmæld
- Lændesmerter, rygsmerter og iskias
- Nakke og skuldersmerter
Dine indre organer spiller en stor rolle
Alle dine organer får sin nerveforsyning fra rygmarven, det samme gør alle dine muskler og bindevæv. Hvis et organ ikke fungerer optimalt, kan hjernen mistolke signalerne fra organet og tro, at det kommer fra musklerne eller bindevævet. Derfor kan du opleve muskel- og/eller bindevævsømhed eller smerte i afgrænset område, fordi et organ ikke fungerer optimalt. Din hjerne tolker at området ikke skal bruges og "lukker" for nerveforbindelsen til det muskel- og bindevævsområde, som forsyner samme organ. I visse tilfælde går det også ud over de stabiliserede muskler og kan derfor opstå instabilitet på baggrund af nedsat organfunktion.