Hovedpine og spændingshovedpine


Et stort antal af patienter lider af kronisk spændingshovedpine. Kroniske spændinger giver en markant forringelse af livskvaliteten og er en stor gene i ens tilværelse både i arbejdslivet og familielivet.

Triggerpunkter er den hyppigste årsag til hovedpine/spændingshovedpine. Desværre bliver denne årsag overset utrolig hyppigt fordi de behandlere, klienten henvender sig til, mangler viden indenfor netop dette område. Hverken røntgen eller MR-scanning kan vise noget unormalt, når smerterne skyldes triggerpunkter i muskulaturen. Triggerpunkter er årsag til forbløffende mange forskellige symptomer i hoved-, hals- og nakkeregionen. Triggerpunkter er ofte den skjulte og ukendte årsag til de fleste former for hovedpine uden hensyn til hvordan den betegnes.
● spændingshovedpine
● cervigogen hovedpine (nakkehovedpine)
● klyngehovedpine
● migræne
Det paradoksale ved hovedpine er, at årsagen sjældent er at finde i de dele af hovedet, hvor man har ondt. De fleste former for hovedpine stammer fra triggerpunkter i kæberne, nakken, samt musklerne i den øverste del af ryggen. Denne fysiske afstand mellem årsag og virkning er grunden til, at hovedpine kan være så mystisk og svær at gøre noget ved. Det er klart, at smerter og andre symptomer i hoved, hals og nakke kan være forårsaget af andet end triggerpunkter, men triggerpunkter bør altid være noget af det første man overvejer, fordi det er så hurtigt at undersøge dem. Man behøver kun at vide hvor man skal lede. Spændingshovedpine opleves ofte som en trykkende fornemmelse i tinding, pande, isse eller baghoved, kan undertiden føle spændingerne bag øjnene eller i nakken.
 


Der kan være mange årsager til hovedpine


● belastende og dårlige arbejdsstillinger fx. stillesiddende kontorarbejde, computerarbejde
● fysisk arbejde, hvor skuldrene trækkes op
● psykisk anspændthed
● traume, faldulykker, bilulykker, piskesmæld
● løft
● et job som kræver, at man arbejder med armene strakt ud foran kroppen fx. frisørjob
● alle former for arbejde eller fysisk aktivitet, der får en til at trække skuldrene op
● tunge bryster, tung taske og lignende

Hvordan kan hovedpine behandles?
Triggerpunktbehandling af nakke og hals og øverste del af ryggen og skuldrene kan kurere hovedpine. Selv svære tilstande, som har stået på i årevis, er ofte forårsaget af muskelspændinger, som refererer til smerter eller spændinger i hoved, kæbe, nakke og øverste del af ryggen som giver hovedpine.

Du kan evt. læse mere ved at gå ind på nakkesmerter, da de to ting ofte følges ad. Har du hovedpine er du velkommen til at kontakte Klinikken for Krop og Sjæl eller bestille en tid på tlf. 23 44 29 74.