Iskiassmerter


Iskiassmerter er smerter, der stråler fra lænd og baller ned i benet, ofte bag på låret og evt. helt ned i læg og fod. Iskias er ofte muskulært betinget, men kan også skyldes andre tilstande såsom diskusprolaps. Smerter og andre symptomer i endeballerne og på bagsiden af benene kaldes under et for "iskias" uden hensyn til årsagen. Iskias er en beskrivelse, ikke en diagnose, selv om man almindeligvis går ud fra, at den forårsages af tryk på iskiasnerven eller på en nerve i rygsøjlen. I dag opererer man heldigvis ikke længere så ofte klienter med iskiassymptomer som før, da det jævnligt ikke lykkes at komme af med smerterne ad den vej. Lægen har forsømt at spørge sig selv, om det er triggerpunkter der indgår i problemet.

Triggerpunkter i den store ballemuskel (Gluteus minimus) kan også give strålende smerter ned ad bagsiden eller siden af låret og underbenet helt ned til anklen. Smerterne er næsten identiske med iskias-smerter (pseudoiskias - falsk iskias.) I betragtning af musklens størrelse skulle man tro, at minimus ikke har nogen større betydning, men den kan give ubehag over et forbløffende stort område.

Smerterne kan være konstante og uudholdelige, der kan optræde følelsesløshed overalt i området for reflekssmerter. Ud over smerter i benene er der ofte en diffus ømhed i endeballerne.

En anden muskel der kan forveksles med "iskiassmerter" er piriformis. En piriformis muskel som er forkortet og opsvulmet pga. triggerpunkter, kan låse talrige andre nerver og blodkar fra bækkenet fast og give mangfoldige problemer. En af dem kan være følelsen af, at bagdelen, benet, læggen og foden svulmer op.

Årsager til triggerpunkter i piriformis musklen:
● skifter retning hurtigt under sportsudøvelser som tennis, håndbold, fodbold, basketball og volleyball
● arbejde som kræver, at man vender sig samtidigt med, at man løfter
● manglende aktivitet, stillesiddende livsstil
● for høj aktivitet
Moderat motion er godt for piriformismusklerne når de ikke er belastede af triggerpunkter. Triggerpunkter forkorter og svækker en muskel. I forkortet tilstand kan overdreven udstrækning eller overbelastning af muskler gøre problemerne værre. Hvile løser heller ikke problemet. Inaktivitet er en klassisk metode til at vedligeholde triggerpunkter.

Smerter kan føles:
● konstante og uudholdende
● kan optræde følelsesløshed overalt i området
● udover smerter i benene er der ofte diffus ømhed i endeballer

Det gør ondt at:
● gå
● rejse sig fra en stol
● kan komme til at halte
● svært ved at lægge benene overkors
● ligge på den dårlige side om natten så man vågner
 


Der kan være mange årsager til iskiassmerter


● sidde på en stor tyk tegnebog (hæmmer blodcirkulationen)
● fald (fx. på is)
● sportsudøvelser
● sidde ned i for lang tid
● stå op i for lang tid
● løbe eller gå for meget (lændesmerter der opstår efter disse ting tyder på triggerpunkter)
● hvis man halter for at skåne et dårligt knæ eller fod man har ondt i (musklen kommer på overarbejde)

Kronisk forskubbelse af sacroiliacaleddet og medfølgende smerter skyldes ofte problemer i ballemusklerne. Hvis hyppige justeringer af sacroiliacaleddet hos kiropraktoren tilsyneladende hjælper, men aldrig har nogen varig virkning, så skyldes det triggerpunkter som skal deaktiveres.

Har du iskias problemer er du velkommen til at kontakte Klinikken for Krop og Sjæl, eller bestille en tid på
tlf. 23 44 29 74.