Rygsmerter


Ondt i ryggen er en folkesygdom. Den fører til stribevis af sygedage på danske arbejdspladser. Omkring 80% af danskerne har ondt i ryggen, mindst 1 gang om året. Men ondt i ryggen kan også være træthed, ømhed eller smerter i muskler og led i lænd og ryg. Ca. halvdelen af alle de arbejdsskader der anmeldes, skyldes problemer med muskler og led. De mest almindelige årsager er tunge løft og vrid eller et ensidigt gentaget arbejde. Men det kan også være dårlig fysisk form - eller dårlig trivsel og problemer på arbejde eller hjemme.

Løsningen på dit problem med ondt i ryggen kan være enklere, end du har fået at vide. Størstedelen af smerter i ryg og lænd stammer fra triggerpunkter. Det er den egentlige årsag til mange rygproblemer på grund af de muskelspændinger de vedligeholder. Muskelspændinger får ryghvirvlerne til at forskubbe sig og trykke på nerver og bruskskiver. Forvirringen omkring ondt i ryggen er, at smerter kan stamme både for oven og neden for det sted hvor man har smerter, da triggerpunkter sender reflekssmerter i den ene og den anden retning.

Smerter fra triggerpunkter i de dybe rygmuskler kan føles, som om de er inde i selve rygsøjlen. Triggerpunkter i de tynde multifidimuskler, som dækker korsbenet ved roden af rygsøjlen, kan give skarpe smerter i lænden. Det er en af de få eksempler på triggerpunkter, som giver smerter der, hvor de er, i stedet for reflekssmerter et andet sted. Dette skyldes, at spændinger i disse små diagonale muskler har en tendens til at trække en eller flere ryghvirvler skævt til den ene eller anden side. Når ryghvirvlerne ikke sidder perfekt sammen, sender de deres egne smertesignal ud, som lægger sig oven i muskelsmerterne. Problemer med disse dybe rygmuskler og de tilhørende ryghvirvler kan være yderst invaliderende og hæmme alle bevægelser - frem, tilbage eller sidelæns. Ryggen føles typisk stiv som et bræt. Det er stort set umuligt at dreje kroppen.

Gigt eller ledbetændelse får skylden for mange rygsmerter, især når den er synlig på et røntgenbillede. Når lægen stiller diagnosen arthritis, er problemet imidlertid, at den udelukker alle andre undersøgelser og efterlader en med smertestillende midler som den eneste løsning - og det er en dårlig løsning, når triggerpunkter er årsagen. Triggerpunkt terapi kurerer rygsmerter i en meget høj procentdel af tilfældene, selv når der "beviseligt" er tale om arthritis. Det er en kendsgerning, at ledbetændelse ikke altid giver smerter. Det gør aktive triggerpunkter altid.

Udover at give smerter kan triggerpunkter også betyde, at de superficielle rygmuskler spænder op i hele deres længde. De kan bule ud i en hård sammentrækning, som giver det indtryk, at der er problemer med hele den ene side af ryggen, når det i virkeligheden er et enkelt triggerpunkt et eller andet sted, som er det primære ophav. Selvom dette i almindelighed kaldes "rygkrampe", er det ikke en virkelig krampe, som reagerer på behandling med varme og udstrækning. En sammentrækning, som opretholdes af triggerpunkter, giver ikke op, før man finder frem til triggerpunkterne og deaktiverer dem.
Triggerpunkter, som holder musklerne i den ene side af ryggen spændte, kan forårsage skoliose. Muskelspændinger, der opretholdes af triggerpunkter, kan forskubbe sacroiliacaleddene, så bækkenet bliver holdt en forvredet eller skrå position. Når stramme superficielle rygmuskler trykker på følsomme nerver, kan huden på ryggen være overfølsom eller have områder af følelsesløshed.
 


Der kan være mange årsager til smerter i ryggen


Op mod 85-90% af alle rygproblemer kan ikke diagnosticeres vha. røntgen- eller MR-scanning.
I disse tilfælde er årsagen formentlig spændinger i ryggens muskler, som kan være opstået i forbindelse med:
● stillesiddende arbejde, fx. kontorarbejde eller arbejde som lastbil- eller buschauffør
● traume, fx. ved trafikuheld eller fald
● gentagne bevægelser på jobbet (musklerne får ikke en chance for at hvile sig)
● forkerte løft eller fysisk belastende arbejde
● havearbejde, tunge løft, vrid eller vrid med løft
● sidder og hænger på en stol eller i sofaen
● dårligt fodtøj (især højhælede sko)
● skævhed i ryggen (skoliose)
● dårlig holdning
● overanstrengelse af enten arbejde eller sportsudøvelser
● sidde ned for lang tid, stå op for lang tid ad gangen

Smerter kan inddeles i nedenstående områder:
● smerter i øverste del af ryggen, nakke/skulder området (sender reflekssmerter til hoved, hals og nakke)
● smerter ved skulderbladene
● smerter langs rygsøjlen (kan føles som om de sidder inde i selve rygsøjlen)
● smerter i lænd samt hoftekammen og ved roden af rygsøjlen
● smerter der stråler ned i benene (mærkes i hofterne, lysken, forsiden af låret eller som iskiassmerter)

Smerterne kan være så svære, at du oplever at være hæmmet i din hverdag, som f.eks
● ryggen føles typisk stiv som et bræt
● føles umuligt at dreje kroppen
● begrænsning af den normale bevægelse af ryggen
● smerter ved vrid i ryggen og forkerte bevægelser
● svært ved at komme op ad en stol
● ude af stand til at finde en behagelig siddestilling
● har tendens til at flytte dig hele tiden, er urolig når du sidder eller ligger
● vanskeligt at finde en sovestilling
● besværet trappegang

Når man undersøger smerter i ryggen, bør triggerpunkter stå øverst på listen, faktisk er den egentlige årsag til mange rygproblemer triggerpunker, på grund af de muskelspændinger, de vedligeholder. Når det drejer sig om smerter i ryg og lænd og bagdel, gælder reglen: Tro aldrig, at problemet findes det sted, hvor det gør ondt!

Læs også om lændesmerter da lænd og ryg ofte hænger sammen.

Har du rygsmerter/rygproblemer er du velkommen til at kontakte Klinikken for Krop og Sjæl, eller bestille en tid på tlf. 23 44 29 74