Skelettet/Skævt bækken
Når kroppens skelet er lige og kroppen er fri for spændinger, kan kroppen reparere sig selv
Den onde cirkel
Et skævt bækken kan starte den onde cirkel, det kan være invaliderende og rettes det ikke op, får det store konsekvenser i
resten af kroppen. Bækkenet har mange funktioner, det er kroppens midtpunkt, balancepunkt, det er bækkenet vi sidder på, hvor
affaldsstoffer bortskaffes, hvor ryggen hviler og udsprings- samlingspunkt for bevægeapparatets mange store muskler og derved
det centrale stabilitetspunkt i kroppen.
Det betyder at bækken smerter kan være årsag til mange andre problematikker som diskusprolaps, knæproblemer, skulder-
smerter, nakkesmerter osv.
Skævt bækken vil give en skæv ryg, der giver en skæv nakke og så vælter det faktisk derfra. Det er ligesom byggeklodser.
Når det nederste bliver skævt, skal det øverste kompensere.
Hvis det ikke behandles kan det med tiden udvikle sig til slidgigt i hoften og bækken. Ved lænde-, ryg-, hofte eller bækkenproblemer
af længere varighed er der næsten altid problemer med spændinger i lænden, hofte, lår og sædemuskulaturen (baldemusklerne).
Dette forekommer fordi disse muskelgrupper skal kompensere for det underliggende problem og kan ikke overkomme den ekstra
belastning.
Mange oplever smerter i f.eks. akillessenen, hofte og knæ, men får desværre ikke diagnosticeret årsag til skævhed længere
oppe i kroppen som bækkenet og får kun behandlet symptomet lokalt.
Symptomer på bækken smerter:
- Smerter i bækken regionen, herunder balde, nedre ryg og hofte
- Udstrålende smerte, prikken, stikken eller sovende fornemmelse i ben og ryg
- Stivhed i lænden
- Funktionel rygskævhed pga. muskelspændinger, som hindrer de rygbevægelser der udløser smerterne
- Nedsat bevægelighed
Ret op og vedligehold
Er dit bækken skævt skal det først og fremmest rettes op. Det kan gøres med de fine blide teknikker fra Kranio-Sakral terapien
efterfulgt af triggerpunktterapi samt bindevævsmassage for at løsne den spændte muskulatur i de omkringliggende muskler,
især din Psoas-muskel har stor indflydelse på dit bækken. Derefter kan det være du har brug for et vist vedligehold, det kommer
an på hvad der ellers rører sig i dit liv af stress, følelsesmæssige spændinger, dårlig kropsholdning og arbejdsstillinger osv. osv.
For nogle kan det også være vigtigt med korrekt træningsvejledning efter oprettelse af bækkenet, for at undgå at man vender
tilbage til de dårlige vaner. Desuden skal der en bevidsthed til om fremtidige nye hensigtsmæssige stillinger samt kropsholdning.
HUSK DET ER MUSKLERNE DER BESTEMMER HVOR KNOGLERNE SIDDER, IKKE OMVENDT