Psoas - Den oversete muskel
Den har flere kaldenavne. Bl.a. "kroppens vigtigste muskel" - "sjælens muskel" - eller
skraldespanden for ængstelighed, stress og traumer.
Den er kroppens mørbrad og har en stor betydning for kroppens funktion. Med andre ord en muskel,
der har enormt stor betydning for vores fysiske og psykiske velbefindende. Den har dels en konkret
mekanisk betydning for kroppen, men den er også en såkaldt budbringer fra nervesystemet.
Psoasmusklen er uden sammenligning den stærkeste hoftebøjer vi har. Psoas er den eneste muskel i din
krop, der forbinder overkrop til underkrop fra rygsøjle til lårben. Dens betydning strækker sig til nerve- og
energisystemer samt er afgørende for at din holdning er optimal, din bevægelse og dit generelle velbefindende.
Det er den muskel, der er den ansvarlige for at vi kan holde os oprejst, kan gå, bøje lænden og rotere benene.
Psoas er den dybeste mavemuskel og måske den vigtigste stabilisator for ryggen. Optimal funktion af psoas
har stor betydning for rygsøjlens, bækkenets og hofternes funktion. Den påvirker vores strukturelle balance af
knogler og muskler, fleksibilitet og styrke. Psoas vokser ud fra begge sider af rygsøjlen og spænder fra den
12. brysthvirvel (T12) og ned til hver af de 5 lændehvirvler og løber ned gennem bækkenet for at knytte sig til
toppen af lårbenet.
Smertemønster forårsaget af psoas problemer er forbløffende mange og omfatter:
En dysfunktionel psoas kan svække mave og balde muskulatur og være den dybereliggende årsag til rigtig
mange rygproblemer især i den nederste del af ryggen, i lysken, i maven/underlivet samt kønsorganer hos både
mænd og kvinder, menstruationssmerter, nyre og discusprolaps problemer, skoliose, hofte og knæsmerter,
iskias smerter og give fordøjelsesproblemer, samt dybt lændesvaj og svagt bækkenbund og bækkenproblemer.
Spændte psoasmuskler kan tippe bækkenet bagover og fjerne kurven fra den nederste del af ryggen.
Hvis psoasmusklerne er invalideret gennem triggerpunkter, tipper de bækkenet forover, så kurven i den
nederste del af ryggen bliver for stor. Begge muskler har tendens til at trække den midterste del af rygsøjlen til
den ene side, når kun musklerne på den ene side er påvirket, kan det være en væsentlig årsag til lateral skoliose.
Triggerpunkter i psoas kan have meget alvorlige konsekvenser for rygsøjlen. Forkortede psoasmuskler skaber et
stadigt tryk på bruskskiverne mellem hvirvlerne i lænderegionen og kan være den egentlige årsag til mange ellers
uforklarlige problemer med bruskskiverne.
Psoas er desuden ofte årsag til mange lændeproblemer, da den hæfter på lændehvirvlerne. En spændt psoas
kan låse lændehvirvler så de ikke kan bevæge sig individuelt. Dette fører til smerter og til, at vores ryg får et
ekstra usundt stræk og gør den ekstra udsat ved tunge løft eller pludselige bevægelser.
Mulige årsager:
● Overbelastet ved fx. fald
● Anstrengelser ved løb, klatring
● Tunge løft med vrid i kroppen
● Alle former for træning og motion, sit-ups, benløft, maveøvelser
● Stillesiddende arbejde dag ud og dag ind og/eller sidde meget ned i løbet af dagen
● Skålformede sæder i biler giver mange problemer for disse muskler
● En anstrengt holdning
● Sidde med knæene oppe, holder musklerne forkortet
● Stress, traumer, frygt, angst
For kort og/eller for spændt
Når psoas bliver for spændt og dermed for kort i den ene eller begge sider, kan det medføre en ændret
kropsholdning, som bevirker, at du har svært ved at rette dig ordentligt op, eller du får en foroverbøjet
kropsholdning. Måske har du tit fået at vide "ret dig op", og det kan du også godt så længe du er bevidst
herom, men du falder højst sandsynligt hurtigt tilbage i den gamle foroverbøjede holdning. Dette kan bl.a.
skyldes en spænd psoasmuskel. Så hvis du har smerter i ryggen, lænden og samtidig er stiv i hofterne eller i
lysken om morgenen, har besvær med at stå oprejst, er det sandsynligt, at du har triggerpunkter i psoas
musklen, der trænger til at blive behandlet med triggerpunkt terapi.
Psoas er opbevarings og gemmested for dine følelser - skraldespanden for stress og trauma
I dine muskler kan du lagre følelser forbundet med stress, frygt, traumer, ængstelighed og sorg, følelser,
energier der er uforløst, da muskler kan trække sig sammen.
Din krop og dit sind hænger meget mere sammen end du måske på mange måde nogensinde har
kunnet forestille dig.
Psoasmusklen er blandt de første muskler der trækker sig sammen, når vi befinder os i "kamp-flugt" reaktionen
i forbindelse med frygt og stress og blandt de sidste muskler til at slappe af efter endt "kamp-flugt" reaktion.
Der er tale om medfødt refleks, din krops forsøg på at beskytte dig.
Psoasmusklen relaterer sig til vores nyrer, og den vil ofte være spændt hos mennesker der er stressede,
frygtsomme eller har oplevet noget traumatisk. Musklen har også nervebundter fra det autonomiske
nervesystem, hvilket igen kan betyde at stress kan øge spændingen i musklen.
Da psoasmusklen via bindevæv er forbundet med vores vejrtrækningsmuskel diafragma, kan en låst og spændt
psoas også låse vores åndedræt eller påvirke vores vejrtrækning i en uhensigtsmæssig retning eller forringe
bevægeligheden og derved funktionen af åndedrætsmusklen.
Behandling:
Hvis du kan genkende nogle af ovennævnte smertemønstre og har brug for en behandling er du velkommen
til at kontakte mig på tlf. 23 44 29 74.
Psoasmusklen kan løsnes vha. triggerpunktterapi. I forbindelse med behandlingen er det naturligvis ikke nok at
løsne en enkelt muskel. Det vil afhænge af dine symptomer, smerter og varighed, hvilke andre muskler, der
kræver behandling og antallet af behandlinger, der er brug for vil ligeledes afhænge heraf.
En løsnet og afspændt psoasmuskel kan medvirke til, at du føler dig mere "groundet" ud over naturligvis at
slippe af med eller afhjælpe smerter og andre uhensigtsmæssigheder. Denne muskel har enormt stor
betydning for dit fysiske og psykiske velbefindende.