Se alle triggerpunkt - behandlinger nederst på siden

 


Har du nedsat arbejdsfunktion, indskrænket bevægelsesomfang eller smerter?


Bliv hurtig smertefri og få livskvaliteten igen!
Skræddersyet direkte til de smerter du som klient måtte have!
Hvis du har brug for, at lindre smerter eller specifikke spændinger i kroppen, som ikke lader sig behandle med almindelige massageteknikker, så er triggerpunktmassage løsningen.
Har du f.eks ondt i nakke/skuldre/arme eller lænd - også efter at din læge har udelukket alle kendte diagnoser?
Så er der sandsynlighed for, at dine smerter stammer fra hyperaktive triggerpunkter i din skeletmuskulatur.

Målet med behandlingerne er selvfølgelig at deaktivere triggerpunkterne. Ved at deaktivere punktet i musklen forsvinder muskelspændingen i punktet i løbet af ganske kort tid, ofte 1 minut.
Triggerpunktbehandling er en hurtig og sikker vej til at opnå smertelindring, da man under behandlingen udløser kroppens endorfiner, der er et smertestillende morfinstof. Det er dermed kroppens egne ressourcer, der trækker på behandlingen. Derfor er triggerpunktterapi et seriøst alternativ til smertestillende medicin.

Der er ikke noget hokus-pokus ved triggerpunkter. Den Amerikanske læge, Janet G. Travell har kortlagt triggerpunkterne og mønstrene for deres reflekssmerter og der er derfor helt eksakte kort over hvor de sidder i musklerne. Derfor er triggerpunktbehandlingen skræddersyet direkte til de smerter du som klient måtte have.

Det er fejlagtigt at tro, at problemet findes hvor det gør ondt! Man kan nemt overse årsagen til smerten, da den ofte findes et stykke væk og derfor undlader at behandle den.

Et triggerpunkt kan ændre sig fra at være aktivt til at være passivt, hvis ikke musklen belastes. Det betyder at musklen ikke mere gør ondt. Men når musklen atter anstrenges, aktiveres triggerpunktet - og smerterne er tilbage igen. Mange mennesker siger de har smerter der "kommer og går". Det skyldes som oftest sådanne triggerpunkter som veksler mellem at være aktive og passive.

Det er min erfaring, at triggerpunktmassage er en af de mest effektive behandlingstyper og du vil opleve, at jeg anvender triggerpunktbehandling ved næsten alle smerte problematikker.

Akut opståede smerter er normalt nemme at behandle, dog behøver ældre mennesker sædvanligvis flere behandlinger end unge. Enhver skade der giver smerter ud over 6 måneder regnes som kronisk, og derfor skal triggerpunkter, der har været aktiveret og smertefulde i lang tid, bearbejdes flere gange før det "slipper". Den helt store fordel ved denne behandling er, at det allerede efter de første 1-2 behandlinger kan afklares, om du som klient har gavn af det, eller skal henvises til anden behandler. På den måde spilder du hverken din tid eller penge.

HUSK:

Det er en fordel at møde til behandling uden make-up. Det er vigtigt at drikke vand efter behandlingen - også når du kommer hjem, da dette hjælper kroppen med at rense ud.





PRISREDUKTION VED BEHANDLINGSFORLØB på 60 min. med ca. 1 uges mellemrum

1. Behandling 460,-
2. Behandling 430,-
3. Behandling 400,-
4. Behandling 380,-
5. Behandling 350,-
6. Behandling 325,-

YDERLIGERE INFO

1Hvad er et triggerpunkt?
Det er et hyperirriteret, præcist beliggende, ekstremt ømt punkt i en muskel, som gør, at musklen bliver spændt og svag. Et triggerpunkt kan vedligeholdes i måneder eller år, medmindre man griber ind. Det er en selvforstærkende ond cirkel som skal brydes. Det kan gøre djævelsk ondt, når man trykker på det (men det føles ondt "godt"). Hvis det er aktivt udstråler det reflekssmerter, typisk til andet område, end der hvor punktet sidder. Det betyder, at du kan have ondt i lænden, mens det triggerpunkt, der er årsagen til smerten, sidder i baldemusklen. Eller du har hovedpine fra et triggerpunkt der befinder sig i en muskel i din nakke. Du kan have ondt i albuen, men triggerpunktet skal sandsynligvis findes og behandles i en nærvedliggende muskel for derigennem at forløse smerten osv. osv.
2Hvordan foregår en behandling?
Først taler vi om dit smertemønster, dernæst vil jeg i samarbejde med dig afsøge triggerpunkterne og deaktivere dem ved, at jeg trykker/holder på punktet i ca. 30-60 sekunder. Efter ca. 20 sek. vil der ske en aktivitet i musklen. Endorfiner og blod vil begynde at strømme til punktet og give ilt og næring til musklen. Vævet giver efter og smerten vil oftest aftage. En vis ømhed de næste dage er dog ikke ualmindeligt. Kroppen skal have tid til at "skylle efter", men du burde kunne mærke en forbedring efter 1. behandling. Efter 2-3 behandlinger er der opnået de resultater, som kan forventes alt afhængig af, hvilke skader det drejer sig om og hvor lang tid man har gået med smerterne. Herefter kan det være nødvendigt med et vist vedligehold. Jeg kan også komme med øvelser til at afhjælpe yderligere, så du selv kan være med til at forebygge/behandle problemet. Efter en behandling vil man ofte føle træthed og være tørstig. Dette er en naturlig reaktion, dog er reaktionerne meget individuelle.
3Årsager til triggerpunkter?
● Traumer, akutte fysiske skader, ulykker og fald ● Overbelastning over tid (f.eks uvant arbejde, have- eller malearbejde) ● Uhensigtsmæssige arbejdsstillinger ● Ensidigt og statisk muskelarbejde, muse- og tennisarm ● Fra sportsaktiviteter gennem livet ● Sygdomme ● Fysisk eller psykisk stress ● og mange flere..... Alle disse ting er overbelastning/misbrug af musklerne.
4Med triggerpunktbehandling kan jeg specielt afhjælpe dig med:
● Nakkeproblemer ● Migræne ● Kæbespændinger ● Hovedpine: Isse-, pande-, tinding- eller nakke-pine ● Skuldersmerter og nedsat bevægelighed af armen - frossen skulder ● Lændeproblemer eller hofteproblemer ● Iskiassmerter - spændte balder ● Rygsmerter ● Tennisalbue - golfalbue - musearm ● Piskesmæld ● Knæsmerter eller smerter i ben eller lægmuskel ● Smerter i hæl eller fødder ● Smerter i arme og fingre ● Sovende fornemmelse, følelsesløshed i arme og fingre ● Smerter i brystet Hvad enten smerterne er kroniske eller forbigående på grund af overbelastning, har jeg behandlinger, der vil hjælpe dig, og give dig både fysisk og psykisk overskud i hverdagen.

GIV ET GAVEKORT TIL EN DU HOLDER AF!


Oplys modtagerens navn, gavekortes beløb eller hvilken behandling der skal stå på gavekortet.
Oplys derefter om gavekortet skal sendes direkte til dig eller til modtagerens adresse.
Når din indbetaling med ønsket beløb er registreret sendes gavekortet til den anførte modtageradresse.
Du kan også afhente selv iflg. aftale med mig.
Gratis forsendelse hvis det samlede gavekortbeløb er på mindst 400,-.
Ellers pålægges 20,- i ekspeditionsgebyr og porto.
Gavekortet bliver pakket pænt ind i flot gavepapir og bånd.
Betaling til:
Sydbank reg.nr. 7140 kontonr. 1383832
Eller mobilepay på nummer 59316

HUSK klart at angive navn og formål i overførslen.

Send Mail